Udskriv

Hvordan starter man bedst et ejerskifte?

Succesfyldt generationsskifteEt succesfuldt ejerskifte starter altid med virksomhedsudvikling.

Hvorfor er der så mange ejerledede virksomheder, der ikke får gennemført et succesfyldt ejerskifte?

Et ejerskifte er normalt noget en ejerleder har gået og tænkt over i en årrække, men typisk ikke gjort så meget ved. Muligvis er der oprettet et holdingselskab som ejer anparterne/aktierne og muligvis er virksomheden opdelt i 2 virksomheder, én der ejer driften og en der ejer bygningerne.

Disse tiltag er selvfølgelig nødvendige, men ikke nok. Alt for ofte ser man, at virksomhedens drift bliver dårligere og dårligere, idet ejerlederen stille og roligt drosler sin egen indsats ned og/eller ikke investerer i virksomheden, så den henstår som en ”døende” virksomhed, den dag den skal afhændes.

For at undgå denne negative udvikling er det nødvendigt, at ejerlederen i god tid før ejerskiftet beslutter sig for at lave en strategiplan for virksomheden ud fra en forudsætning om, at den skal være salgsbar om 3-5 år og at den på dette tidspunkt viser et stabilt overskud, der gør den interessant at overtage, samt til en pris der sikrer, at ejerlederen får det forventede beløb til den 3. alder.

De fleste ejerledere er ikke selv i stand til at gennemføre en strategiproces, og her er det nødvendigt at søge ekstern bistand. Virksomhedens normale samarbejdspartnere – banker, revisorer og advokater – har et vist indblik i processen, men normalt har de aldrig selv siddet i en virksomhed og kendt til de konkrete problemstillinger og derfor ikke i stand til at give den rigtige rådgivning.

Eksterne rådgivere som f.eks. 2R-Consult ApS har i mange år beskæftiget sig med netop disse udfordringer, og vil på en professionel måde kunne rådgive ejerlederen om strategiprocessen og give løbende input til processen.

Mange undlader at søge netop denne form for rådgivning, idet de tror, at det er en proces, der koster mange penge. Dette behøver slet ikke at være tilfældet. De dygtigste rådgivere er nemlig i stand til at vurdere, hvor stor indsatsen bør være set i relation til værdien på virksomheden.

Ud over strategiprocessen skal der foretages en salgsmodning af virksomheden, men normalt bliver det en del af strategiprocessen, således at man får fat i alle elementer, der påvirker muligheden for, at virksomheden kan sælges til en fornuftig pris.

Påtænker du at foretage et ejerskifte inden for de næste 10 år, så kontakt 2R-Consult ApS for en uforpligtende samtale.

Læs mere på www.2r-consult.dk

Aage Ramsgaard

Kontakt 2R-Consult ApS for en uforpligtende samtale

2R-Consult ApS tilbyder, at deltage i et uforpligtende møde vedrørende problemstillingen i netop din virksomhed.
Det første møde vil altid være gratis, dog med en fakturering af kørte kilometer.
Timeprisen er fast 850 kr. men aftales der et længere forløb, så kan der også aftales en fast pris for en veldefineret opgave.
Ring på 26169400 eller klik her – så kommer du direkte ind på min kontaktside.